Beskrivelse
Double Crème de Cassis de Bourgogne 19 % fra Joseph Cartron er en eksklusiv fransk solbærlikør, der hylder Bourgognes traditionsrige forhold til den intense og aromatiske solbærfrugt. Likøren fremstilles udelukkende på den berømte “Noir de Bourgogne”-solbær, en særlig sort kendt for sin dybe farve, koncentrerede smag og enestående aroma.
Solbærrene dyrkes på de luftige skråninger bag de prestigefyldte Grand Cru-marker i Côtes de Nuits i Bourgogne. Her giver de optimale dyrkningsforhold og den kalkholdige jord frugterne en særlig intensitet. Udbyttet holdes bevidst lavt – kun omkring 3-4 tons pr. hektar – hvilket sikrer en høj koncentration af smag og aroma. Høsten finder sted tidligt på sommeren, når bærrene har opnået deres perfekte modenhed.
Hos Joseph Cartron fremstilles likøren med stor respekt for råvaren. De friskhøstede solbær fylder omkring to tredjedele af tankene, hvorefter de dækkes med førsteklasses neutral spiritus. Herefter følger en langsom kold macerering i 4-5 uger, hvor den lave temperatur sikrer, at solbærrenes naturlige aromaer og intense frugtsmag ekstraheres nænsomt og effektivt.
Double Crème de Cassis består hovedsageligt af den første macereringslikør, som indeholder den største koncentration af frugtens karakter. En mindre del fra en anden macerering tilsættes for at skabe den perfekte balance. Til sidst tilsættes sukkeret langsomt for at afrundet likøren og fremhæve den naturlige solbærsmag.
I glasset opleves en dyb, intens og nærmest purpurfarvet likør med en vidunderlig duft af friske solbær, mørke bær og en let naturlig sødme. Smagen er fyldig og koncentreret med en imponerende ren frugtkarakter, hvor solbærets syrlighed og sødme er perfekt afstemt. Det er netop denne klare og autentiske frugtsmag, der har gjort Joseph Cartron til en af de førende producenter af frugtlikører.
I Bourgogne kaldes solbær ofte “frugternes konge”, og denne Double Crème de Cassis viser hvorfor. Den kan nydes alene, over is eller bruges som en klassisk ingrediens i cocktails. Prøv den eksempelvis i en traditionel Kir med Bourgogne Aligoté eller som Kir Royal med Champagne eller Crémant de Bourgogne.

