Beskrivelse
HVAD ER VIN EGENTLIG VÆRD?
Vinsmagning med middag og foredrag om vin
En aften med eksklusiv vin, tre-retters middag og insiderfortællinger
Værløse Golfklubs Restaurant · Torsdag den 16. april 2026
Tre spørgsmål, vi svarer på i løbet af aftenen:
- Hvorfor koster nogle vine 69 kroner — og andre flere tusinde?
- Hvad betyder det egentlig, når en vin får de næsten mytiske 100 point?
- Hvad kan man stole på i vinbranchens virvar af kampagner og ratings?
Denne aften er en kombination af vinsmagning, foredrag og middag, hvor vinens verden bliver både forståelig, underholdende og overraskende ærlig.
Carsten Johnsen tager os med bag kulisserne i en branche fyldt med passion, prestige — og til tider også manipulation. Du får konkrete tips til at vælge bedre vin, forstå point og anmeldelser — og ikke mindst få langt større glæde af det, der er i glasset.
Aftenen foregår i en afslappet atmosfære, hvor alle kan være med — uanset om du elsker Bourgogne eller bare er nysgerrig efter at lære mere.
Vi smager os gennem en bred palette af vine
fra fantastiske prisfund til eksklusive flasker med handelspriser på op mod 1.000 kr.
Måske får du også chancen for at smage en vin vurderet til de sjældne 100 point.
Restaurantens køkken har sammensat en menu, der spiller op mod vinene og fuldender oplevelsen.
⏱ Program
Kl. 17.30
Velkomst og opvarmning med et bredt udvalg af smagsprøver.
Kl. 18.30
Middagen starter med eksklusive vine, mens Carsten giver masser af råd og tips til at forstå vinene, når vi smager os gennem en perlerække af vine under middagen.
🍽 Menu
1. servering
- Lakse tatar på sprøde brød
- Serrano skinke med sort peber og olivenolie
- Kuvertbrød og smør
2. servering
- Gravad okse med lakridsnoter og kørvel
- Stegte blomkål med brunet smør, trøffelolie og hasselnødder
- Stegt kylling med majs og estragon
- Kuvertbrød og smør
3. servering
- Krustader med passionsfrugtcurd og bagt marengs
📍 Praktisk
📅 Torsdag den 16. april 2026
⏰ Kl. 17.30 — 22.30
📍 Værløse Golfklub – Restauranten
Christianshøjvej 22, 3500 Værløse





