MONT ROSE Rosé ”Prestige”

DKK 189,00

Elegant top-rosé fra Provence-lignende terroir i Languedoc. Grenache fra gamle vinstokke og Rolle skaber en kompleks rosé med noter af citrus, granatæble, røde bær og hyben. Frisk, fyldig og særdeles velegnet til fisk, skaldyr og lyse sommerretter.

På lager

Kategori: Produkt ID: 26585

Beskrivelse

Mont Rose “Prestige” er husets mest ambitiøse rosé – en elegant og karakterfuld vin, der viser, hvor seriøs rosé fra Sydfrankrig kan være. Vinen er skabt på 85 % Grenache fra mere end 50 år gamle vinstokke, der vokser på stenrige højdedrag, kombineret med 15 % Rolle, som tilfører friskhed og finesse.

De to druesorter vinificeres hver for sig. En kort skindkontakt giver den fine lyserøde farve og bevarer druernes delikate aromatik, mens en del af mosten udvindes ved den klassiske saignée-metode, hvor den fritløbende most tappes uden presning. Hovedparten af vinen lagres efterfølgende på bærmen i ståltank, mens en mindre del modnes på nye egetræsfade, hvilket tilfører ekstra dybde og kompleksitet.

I glasset fremstår vinen med en klar, brillant roséfarve. Duften byder på modne citrusfrugter, granatæble, røde bær og et strejf af kirsebær. Smagen er fyldig og harmonisk med noter af hindbær, hyben og saftige røde bær, balanceret af en livlig friskhed og en diskret krydret afslutning, der giver vinen længde og elegance.

En rosé med både finesse og substans, som passer perfekt til fisk og skaldyr, middelhavsinspirerede retter, lyst fjerkræ eller som et køligt glas på terrassen en varm sommerdag.

Domaine de Montrose i det sydfranske Languedoc-område, Côtes-de-Thongue, ligger på toppen af en skråning (”mont” på fransk) over landsbyen Valros (”rosernes dal”), som dermed forklarer dets smukke navn. Biodiversitet er ikke et tomt ord her, idet både ejendommen og de ca. 85 ha. vinmarker er omgivet af småskove, krat og mandeltræer, som sikrer et ”terroir”, der også er med til at give vinene deres fornemme struktur og kompleksitet.

Bernard Coste og sønnen Olivier dyrker deres vinmarker efter forskrifterne i ”Agriculture Raisonnée” (integreret landbrug), og huset er HVE 3-certificeret. Al gødning er således organisk fra bl.a. egen kompost, hvor man integrerer en del af druemasken fra presningen. Når det er nødvendigt, fjerner man ukrudtet mekanisk og ikke med kemiske produkter, og kun miljøvenlige bekæmpelsesmidler bruges ved sygdomsangreb.

Vinene fra Domaine de Montrose er stilistisk i familie med de lidt fornemmere vine fra Provence, og er således glimrende alternativer, da de samtidigt har et meget attraktivt forhold mellem pris og kvalitet.

Yderligere information

Alkoholprocent

Drue

,

Land

Producent

Vintype

Region