Beskrivelse
Kender du Hondarrabi Zuri?
– Eller appellationen Arabako Txakolina i Baskerlandet?
Navnet Hondarrabi Zuri betyder “den hvide fra Hondarrabi” – den historiske havneby i Nordspanien – og druen står bag nogle af Spaniens mest levende og maritime hvidvine. Stilen er sprød, let saltet og mineralsk med masser af energi og friskhed – vine med både bid, nerve og karakter.
Det er vine, som nærmest er skabt til havets køkken: østers, skaldyr, sushi, fisketapas og alt godt fra kysten.
Hos Bat Gara finder man en særlig elegant fortolkning fra hjertet af Txakolina-området, hvor druen hører hjemme.
Lidt om huset
Bodega Bat Gara ligger ca. 25 km syd for Bilbao, nær landsbyen Lezama mellem Sierra Salvada-bjergene og naturparken Gorbea – midt i DO Arabako Txakolina.
Vinhuset blev grundlagt af restauratør og vinbonde Jose Cruz Guinea sammen med landmand og vinbonde Txema Gotxi, der delte passionen for områdets karakterfulde vine og den lokale signaturdrue Hondarrabi Zuri.
Ejendommen råder i dag over to enkeltmarker:
-
Urtaran (4 ha)
-
Arrugalde (2 ha)
Her dyrkes Hondarrabi Zuri samt varianten Hondarrabi Zuri Zerratia.
Lidt om vinen
Uno er lavet på 95% Hondarrabi Zuri og 5% Riesling fra vinmarker i Ayala-dalen nær Lezama i 340–400 meters højde. Jordbunden består af ler, kalkholdig ler og smuldrende sandsten, og dyrkningen sker efter principperne for integreret landbrug med minimalt indgreb. Druerne høstes manuelt i små kasser for at bevare friskheden.
Vinificeringen fokuserer på elegance og typicitet: skånsom presning, spontan gæring med druernes egne gærceller i ståltanke og efterfølgende 6 måneders lagring sur lie.
Vinen fremstår strågul og byder på nuancer af grønne æbler, citrus, nødder og eksotiske toner, ledsaget af diskrete flor- og hønoter. Smagen er kompleks, sprød og energisk med mineralsk struktur, let saltet karakter og en lang, karakterfuld afslutning.
En særdeles spændende vin – næsten umulig at gætte i en blindsmagning.
Servering: Perfekt til grillet fisk, skaldyr, østers nature samt smagfulde rødskimmeloste.

