Tapas ser afslappet ud på bordet, men det er ofte her, vinvalget bliver mest tricky. Når man spørger hvilken vin til tapas aften, er det sjældent fordi man mangler muligheder – det er fordi tapas samler salt, fedme, syre, krydderi og små smagsnuancer på én gang. Den ene flaske skal helst kunne tale med lidt af det hele.

Derfor er det sjældent den tunge, markante vin, der vinder. Til tapas fungerer vine bedst, når de har friskhed, saftighed og en vis lethed i udtrykket. Ikke kedelige vine, men vine med energi. Det er dem, der gør det nemt at gå fra manchego til oliven, videre til chorizo og måske en bid med grillede peberfrugter uden at glasset føles forkert halvvejs igennem.

Hvilken vin til tapas aften giver mest mening?

Det korte svar er, at det afhænger af, hvad der faktisk kommer på bordet. Tapas er ikke én stil. Der er stor forskel på en aften med jamón ibérico, marinerede artiskokker og saltede mandler og en mere rustik servering med kødboller i tomat, tortilla, aioli og stegte pølser. Derfor bør man tænke i retning frem for regler.

Hvis bordet er let, grønt og præget af fisk, skaldyr eller milde oste, er en frisk hvidvin ofte det sikreste valg. Hvis tapas er mere kødbaseret, kan en saftig rødvin være oplagt. Og hvis man vil have en flaske, der kan lidt af det hele, er tør rosé eller bobler ofte stærkere løsninger, end mange forventer.

Det vigtigste er at styre uden om for meget fad, for høj alkohol og for massiv tannin. Tapas består af mange små møder mellem mad og vin. Det betyder, at en vin, der virker imponerende alene, hurtigt kan komme til at overdøve maden.

Hvidvin til tapas – ofte det mest alsidige valg

Hvidvin er for mange det nemmeste sted at starte, især hvis tapasbordet har meget fisk, citron, urter og grønt. En tør, frisk stil med pæn syre klæder alt fra boquerones og rejer til grillede grøntsager og salte snacks.

Albariño er et klassisk godt bud. Den har ofte citrus, saltet friskhed og en livlig mundfølelse, som passer flot til skaldyr, aioli og lette tapas. Verdejo kan også fungere godt, især hvis man ønsker noget lidt mere aromatisk, men stadig tørt. Er udtrykket for parfumeret, kan det dog blive for meget til de mere sarte retter.

En tør Godello eller en mineralsk hvidvin på Viura kan være rigtig stærke valg, hvis man gerne vil have lidt mere tekstur i glasset. Det fungerer især godt, når tapasbordet også byder på oste, stegte retter eller mere cremede elementer.

Her er friskhed vigtigere end prestige. En dyr, fadtung hvid Bourgogne kan sagtens være lækker, men den er ikke nødvendigvis bedre til tapas end en stram, levende spansk hvidvin med ren frugt og klar syre.

Rødvin til tapas kræver lidt mere omtanke

Rødvin kan være helt rigtig til tapas, men det er også her, mange går for tungt til værks. Kraftige vine med markant tannin og høj alkohol bliver ofte hårde sammen med salt, syltede elementer og småretter med hvidløg eller eddike. Det gælder især, hvis der også er fisk eller grønt på bordet.

Det bedste valg er som regel en let til mellemfyldig rødvin med saftig frugt og bløde tanniner. Garnacha fungerer ofte fremragende. Den har varme og moden frugt, men kan stadig bevare nok friskhed til at spille med forskellige tapasretter. Tempranillo i en yngre og mere frugtdrevet stil er også et godt bud, især til charcuterie, manchego, pimientos de padrón og små kødboller.

Mencía er værd at holde øje med, hvis man gerne vil have noget mere elegant og lidt mindre oplagt. Den kan have en fin kombination af røde bær, krydderi og friskhed, som klæder tapasbordet virkelig godt.

Hvis menuen er tung på chorizo, serranoskinke og stegte retter, må rødvinen gerne have lidt mere bund. Men den bør stadig være levende snarere end massiv. Tapas handler sjældent om den store powervin.

Rosé og bobler er undervurderede til tapas

Rosé bliver ofte overset, selv om den i praksis kan være et af de mest brugbare valg. En tør rosé med god syre og lidt struktur kan samle mange forskellige smage på bordet uden at blive anonym. Den fungerer især godt, hvis tapasbordet spænder bredt mellem skinke, oliven, grillede grøntsager, milde oste og lidt fisk.

Rosé har den fordel, at den både kan håndtere salt og fedme og samtidig holde sig frisk. Det gør den til en stærk allrounder på varme aftener, lange frokoster eller uformelle middage, hvor glasset gerne må være let at vende tilbage til.

Bobler er mindst lige så relevante. En tør cava er næsten snydekoden til tapas. Den har syre, friskhed og ofte nok autolysepræg til at spille sammen med friture, saltede mandler, skinke og faste oste. Bobler renser munden og gør det nemt at skifte mellem retter. Derfor fungerer de ofte bedre end både rød og hvid, når udvalget på bordet er meget blandet.

Match vinen med det, der fylder mest på bordet

Hvis du vil ramme rigtigt, så kig ikke på ordet tapas, men på de tre-fire elementer, der kommer til at dominere smagsmæssigt. Er det først og fremmest skaldyr, fisk og syrlige marinader, så vælg hvidvin eller bobler. Er det charcuterie, grillede grøntsager og milde krydderier, så kan både rosé og let rødvin fungere. Er der meget stærk pølse, røget kød og varme retter, så må vinen gerne have mere frugt og lidt mere krop.

Ost er også værd at tænke over. Manchego og andre faste, salte oste kan fungere med både hvid, rød og bobler, men især vine med friskhed klarer sig godt. Meget fadprægede eller meget sødmefulde vine kan hurtigt virke tunge ved siden af salt og fedme.

Oliven, eddike og syltede grøntsager er klassiske udfordringer. De får tannin til at virke skarpere og kan få bløde vine til at føles flade. Derfor er syredrevet vin næsten altid en fordel her.

Hvilken vin til tapas aften, hvis du kun vil købe én flaske type?

Hvis du kun vil servere én stil til hele aftenen, er tør cava, frisk rosé eller en levende hvidvin de mest sikre valg. De er fleksible, madvenlige og lette at holde af for de fleste gæster. Skal det være rødvin, så vælg noget saftigt og ukompliceret frem for noget tungt og prestigefyldt.

Det kan være fristende at købe efter drue eller område alene, men producentens stil betyder meget. En frisk Garnacha og en varm, alkoholrig Garnacha kan opføre sig meget forskelligt ved bordet. Det samme gælder Albariño, Tempranillo og rosé. Derfor giver personlig rådgivning ofte mere mening end at jagte en fast regel.

Hos Johnsen Wine mærker vi ofte, at gæster til tapas faktisk bliver gladest for de vine, der føles nemme uden at være banale. Den balance er sjældent et tilfælde. Det er som regel resultatet af flasker, der er valgt med blik for både mad og stemning.

Servering betyder mere, end mange tror

Den rigtige vin kan stadig falde lidt til jorden, hvis temperaturen rammer forkert. Hvidvin og bobler må gerne være kølige, men ikke iskoldt serveret, for så lukker aromaen sig. Rosé må gerne være frisk, men heller ikke direkte fra en meget kold køleskabshylde. Let rødvin smager ofte bedst, hvis den får 15-20 minutter i køleskabet før servering.

Store glas er ikke nødvendige til tapas. Tværtimod fungerer mindre, enkle glas ofte fint, fordi man skifter tempo og måske også vin undervejs. Tapas er socialt og levende, og vinen må gerne følge den stemning i stedet for at gøre aftenen højtidelig.

Hvis du vil gøre det ekstra godt, så start med bobler eller hvidvin og sæt eventuelt en rødvin på bordet senere, når de tungere retter kommer frem. Det behøver ikke være mere kompliceret end det.

Det bedste vinvalg til tapas er sjældent den mest imponerende flaske på papiret. Det er den, der får hele bordet til at hænge sammen og giver lyst til én lille bid mere og et glas til. Når vinen kan det, er tapas aftenen allerede lykkedes.